I går havde vi besøg af en lille dreng på 3 år med autisme. Hans far og mor er desperate efter at få hjælp, og bad Galavis om råd.
Her i landet er det en “nyopdaget” sygdom, og de færreste læger kan diagnosticere den. På NBC-news læste jeg, at en læge i Bagdad havde etableret et behandlingscenter, da han selv havde en autistisk søn. Lægen har siden forladt landet.
Drengen tuller rundt i cirkler med et glad smil på ansigtet, mens han siger huh-huh, og studerer en fluesmækker indgående. Han er dog næppe meget hårdt ramt, da han godt kan afledes og have øjenkontakt nogle øjeblikke ad gangen.
Forældrene er igang med at forsøge at etablere et netværk af familier med autistiske børn. Det er selvsagt svært at finde dem. Der er allerede etableret et lignende netværk i byen Hawler. Måske kan de i fællesskab rejse penge til at få hjælp. Problemet er dog stadig, at der ikke findes kyndige på området i landet.
Jeg vil prøve at undersøge, om det kunne være muligt at få en kyndig person til at rejse herned og give rådgivning på frivillig basis, selvom jeg tvivler meget på muligheden.
